0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Bolbro Apotek
Astmarådgivning

Gratis rådgivning for astmatikere på apoteket   

 

Alt for mange astmapatienter får ikke nok ud af deres astmamedicin, fordi de tager medicinen forkert. Men nu er der hjælp at hente. Apotekerne tilbyder nemlig særlig rådgivning i inhalationsteknik. Rådgivningen er et tilbud til nye brugere af astmamedicin og til de garvede brugere, som stadig har problemer med at tage deres inhalationsmedicin rigtigt.

 

Astmapatienter har ofte svært ved at bruge den inhalator, som de skal bruge til at indtage deres medicin med. Men kun ved at bruge medicinen rigtigt kan astmatikerne få bedre styr på deres sygdom og dermed bedre livskvalitet. Nu kan de med et nyt gratis tilbud på apoteket få styr på inhalatoren og medicinen. Tilbuddet hedder Tjek på inhalationen”.

Mange astmapatienter synes, at det er svært at bruge en inhalator, eller  de har svært ved at finde ud af, om de har fået den rigtige dosis. Nogle oplever også, at deres  medicin er sluppet op, inden den ifølge recepten burde være det. Andre astmapatienter har svært ved at huske at tage den forebyggende medicin, fordi man ikke mærker virkningen med det samme.

Faktisk viser en undersøgelse, at 43 procent af landets astmapatienter får enten for lidt eller for meget medicin, og begge dele er skidt for patienten.

Det er den slags problemer, som  ”Tjek på inhalation” skal være med til at løse. Der er forskellige inhalationsteknikker til forskellige inhalatorer. Hvis medicinen skal nå lungerne, er det vigtigt, at inhalationsteknikken er korrekt.

”Tjek på inhalation” er både et tilbud til nye astmapatienter, som ikke har prøvet at bruge astmamedicin før og til astmapatienter, som har tager medicinen i længere tid, men som stadig har problemer med at mestre inhalationen og inhalatoren.

Det viser sig ofte, at selv om man har brugt en bestemt inhalator i mange år, så kan man have problemer, eller man bruger den måske på en uhensigtsmæssige måde, så man ikke  får nok ud af sin medicin. Derfor er det så vigtigt at få  lært den rigtige teknik.

Rådgivningen tager cirka 10 minutter og omfatter, at apotekspersonalet demonstrerer, hvordan en inhalator bruges. Patienten får så lejlighed til at afprøve sin inhalationsteknik under vejledning. Det kan også være aktuelt at give praktiske råd om brugen, for eksempel  hvordan man ser, om inhalatoren er tom og hygiejniske forholdsregler.

Formålet med rådgivningen er at forebygge, finde og løse de problemer med astmamedicinen, som skyldes forkert inhalationsteknik.

Patienterne skal selvfølgelig have et så godt udbytte af deres inhalationsmedicin som overhovedet muligt. På den måde undgår man de ubehagelige symptomer ved astma, blandt andet hoste og åndenød, sygdommen reguleres bedre, og i sidste ende skulle det gerne betyde bedre livskvalitet for den enkelte astmatiker.

Der er udarbejdet en brochure med information om ydelsen, som kan få på det lokale apotek. I brochuren er der blandt andet en afkrydsningsboks med seks spørgsmål om de største problemer, som astmapatienter har ved at mestre korrekt inhalationsteknik.

Det gratis tilbud om inhalationsrådgivning på apoteket finansieres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Spørg efter ydelsen ” Tjek på inhalationen ”på dit lokale apotek.